Odense har med Vollsmosebydelen lige nu landets ubetinget største ghetto. Med den følger en nærmest uoverskuelig udfordring: høj- og personfarlig kriminalitet, lav arbejdsløshed og massive udfordringer med integration.

Med den nye Vollsmoseplan blev det med et bredt flertal i byrådet besluttet, at Vollsmose skal omdannes og åbnes op mod Odense, netop for at komme integrationsudfordringerne til livs. Med planen skal der rives 1000 boliger ned for at bygge 1600 nye og moderne boliger, der skal være med til at skabe en mere blandet beboersammensætning.

Det betyder imidlertid også, at borgere i de 1000 boliger, som bliver revet ned, skal genhuses, og her står vi med et problem, der kan udvikle sig til en katastrofe: Vi vil med en genhusning af alle 1000 familier komme til at skubbe integrationsproblemer m.m. til et andet sted i Odense, og som samfund må vi ikke begå samme fejl, som vi har gjort så ofte før og blot rykke problemet et andet sted hen. Byens almene boliger, som familierne kan anvises til, er i forvejen koncentreret i enkelte dele af byen, hvorfor nogle lokalområder og skoler vil blive meget udfordret.

Jeg frygter for sammenhængskraften i Odenses forstæder og skoler, hvor antallet af børn med ikke dansk etnisk oprindelse på nogle skoler vil stige dramatisk. Det kan betyde færre danske værdier og flere danske forældre, der fravælger folkeskolen, som vi har set på Vollsmose skolerne og skolerne omkring.

Genhus Vollsmose familier i andre kommuner

Derfor foreslår vi, at genhuse op mod halvdelen af disse familier i byer uden for Odense kommune – kommuner, der ikke har samme integrationsudfordringer, som vi har. Det kalder også på handling inden for Christiansborg, for lige nu har vi fra kommunal side ikke hjemmel til at kunne genhuse borgere for kommunens grænser.

Det kan synes som et drastisk tiltag, men jeg ser det som mulighed for at give rigtig mange familier, der bor i områder med mørkemænd og negativ socialkontrol en ny start. Vi kan ikke lukke øjnene for, at disse familier kommer fra et område med massive problemer, og at vi i Odense ikke kan løfte integrationsopgaven alene. Samtidig er det vigtigt at understrege, at genhusningen kun er et tilbud; det står hver familie frit for selv at finde et sted at bo.

Slutteligt kan jeg konstatere, at Socialdemokratiet påstår, de vil en stram udlændingepolitik, men når alt kommer til alt, tør de ikke at tage de nødvendige tiltag for at komme integrationsudfordringerne til livs, som fx her at sprede vores ghettoer over flere kommuner. Venstre er ved at sparke en åben dør ind, men Peter Rahbek lukker den igen med det samme, fordi han synes, det trækker.